Ole Færch
Historieforskning
ARTIKLER
Disse artikler med personal- og lokalhistorisk indhold har jeg skrevet. Artiklerne kan læses i pdf-format ved at klikke på billedet.
Hornum Herreds præster til omkring år 1700. Artiklen har været bragt i Fra Himmerland og Kær Herred 2019. Her i en revideret udgave med rettelser modtaget fra Randi Rostrup, som driver hjemmesiden wiberg-net.dk.
Rettelser og tilføjelser
Artikel om dagliglivet på Hald 1541-46 med udgangspunkt i Hald lens regnskab 1541-46, skrevet på opfordring af den desværre nu afdøde historiker dr. phil Ole Degn med henblik på offentliggørelse i Fra Viborgegnen, men nåede ikke at komme med her, mens han var redaktør. Regnskabet er umiddelbart kedeligt, men det er med det, som det er med livets skønhed: Du kan se den, når solen glimter i en regndråbe på et rosenblad - hvis du kan få øje på den - altså skønheden. Regnskabet indeholder et væld af oplysninger, som får dagligdagen på slottet til at træde lyslevende frem. Billedet viser såning efter en samtidig jordebog.
Artikel bragt i Viborg Folkeblad 21. juli 2018
Artiklen viser, at der har været 2 ladegårde på Hald. Den ældste lå på nordspidsen af borgøen fra før biskop Jørgen Friis omkring 1528 ombyggede Hald fra foged- og avlsgård til en borg. Den omfattede kornhuset Randershus og Stalden ved Randershus, hvis fundamenter jeg lokaliserede i efteråret 2016, de første bygninger fundet på Hald i mere end 100 år. Den gamle ladegård omfattede sikkert flere bygninger, som endnu ikke er lokaliseret. Den yngre ladegård blev bygget omkring 1545 da Hald len begyndte at få tilført større kornmængder, bl.a. som følg af landgildeforhøjelser, som bønderne blev pålagt som straf for at have deltaget i Clementsfejden. Den yngre ladegår blev bygget ovenfor voldstedet Gammel Hald og her byggede Gregers Daa 1703-12 ny hovedbygning på Hald i forbindelse med at han nedrev Hald Slot.
2018
Karaktermordet på biskop Jørgen Friis
Artikel bragt i Viborg Folkeblad 1. august 2018
Jørgen Friis blev biskop i Viborg 28 år gammel. I forbindelse med Reformationen 1536 blev han fængslet, frataget sit embede som biskop og kronen konfiskerede samtidigt det store stiftsgods på mere end 700 gårde og en halv snes hovedgårde, som han havde havde administreret. Han har fået det sortest tænkelige eftermæle, utaknemmelig, uærlig, lavsindet, upålidelig, madglad, kvindekær m.v., sat af A. Heise, rektor ved Viborg Katedralskole. Artiklen viser, at eftermælet er helt forfejlet, og at Jørgen Friis tværtimod var en dygtig og ordentlig person, der blot var uheldig at være repræsentant for den forhadte katolske kirke, da den protestantiske tro skylledeind over Danmark og kom til Viborg omkring 1526.
2019
Jørgen Friis, biskop i Viborg 1521-36, en rehabilitering. Artiklen viser, at det sorte eftermæle, som bl.a. historikeren A. Heise har sat over biskoppen er helt uberettiget og fejlagtigt. Artiklen har været bragt i Personalhistorisk Tidsskrift 2019 og bringes her i tidsskriftets opsætning. Se iøvrigt artiklen på siden Bispeborgen Hald.
2012
Eneboeren i Vandet.
Slægten nr.47, december 2012.
Om Eneboeren i Vandet mellem Viborg og Silkeborg. Han hed egentligt Christen Christensen, men kun var kendt som Eneboeren. Engang først i 1950 blev han overfaldet af røvere, som ville have hans penge og til sidst puttede krudt i ørerne på ham for at få ham til at fortælle, hvor de var.
2012
Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard samt Peder Munk i Vesterris.
Personalhistorisk Tidsskrift 2012:1.
Skrevet i samarbejde med Flemming Aagaard Winther, Kronshagen, Tyskland, og Ole Bech Knudsen, Aarhus.
2011
Talegenkendelse som hjælpemiddel i slægts- lokal- og personalhistorisk forskning. Slægten nr. 43, udgivet af Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger, SSF, januar 2011.
2009
Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard.
Artiklen har dannet grundlag for Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1. Et blad af Vinranke-Munkernes saga, men er mere omfattende med bl.a. flere billeder. Artiklen antog, at der var tale om én person, men ny forskning, bl.a. Bjarne Nørgaard Pedersens uddrag af Viborg landstings dombøger har vist, at det ikke holder stik. Se ovenstående artikel, der uddyber dette.
2007
De gode gamle dage- erindringer fra et husmandssted i Byrsted.
Hanen, 2007, udg. af Lokalhistorisk Arkiv, Ø. Hornum.
Om min far Hans Peter Olesens opvækst på et husmandssted, hans tid som tjenestedreng og karl på landet. Om hans far, der hed det samme og om hans farfar, Niels Olesen, smed i Brasted og havde gået på valsen i Tyskland. De gode gamle dage imponerede ikke min far. Folk skulle bare have prøvet at opleve dem.
2003
Fru Inger i Suldrup.
Personalhistorisk Tidsskrift 2003:2. 41 sider.
Om den adelige fru Inger Jepsdatter Benderup, hendes ægteskab med Anders Hørby, deres søn Bertel Andersen Hørby i Vesterris i Bislev sogn, hendes ægteskab med bonden Just Mortensen i Suldrup og deres børn, indgift i Himmerlandske herredsfogedslægter.
2002
Gravstenen i Vokslev kirkes sideskib.
Kirkebladet Nibe og Vokslev sogne, nr. 3, 2002
Artiklen er et kort uddrag af omtalen af Laurids Jensens gravsten, se nedenstående Gravstenene i Vokslev kirke.
2002
Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke.
Himmerland og Kjær herreds årbog 2002. 10 sider.
En sten fra før år 1300 over Hr. Magnus, i står kirketårnet, latinsk indskrift: QVID SIT H(OM)O ˚ CENU(M) Q(UI) , D: CARNI, S. G’ L[(O)RIA] D ˚ F(ENUM) MAGNVS [IAM] (TA)CEO, MORGVUS DIACEO. På dansk: HVAD ER MENNESKET, KØD, HVAD ER KØDETS ÆRE, HØ, NU TIER MAGNUS, HER LIGGER JEG DØD.
Stenen på kirkegården er fra 1200-tallet, viser et processionskors, stående på Golgata, omgivet af blomsterranker.
2001
Gravstenene i Vokslev kirke.
Himmerland og Kjær herreds årbog 2001. 12 sider.
Artiklen omtaler to gravsten i det nordlige sideskib i hhv. i kirkegulvet og på nordgavlen. Stenen på gavlen er over Laurids Jensen, død 1595 og hans hustru Mette Pedersdatter, død 1579. Stenen i kirkegulvet er over Anders Jensen, som døde 1650, hans hustru Vibeke Hansdatter, søm døde 1663, samt nogle børn. Begge mænd var ridefogeder på Restrup og boede i Binderup Nedergård.
2018
Færch og Rehders>, en korrektion til nedennævnte artikler af 19. juli 1990 og 28. juli 1999
1999
Vildmosens førstemand.
Aalborg Stiftstidende 28. juli 1999.
Carsten Rehders og Marie Neumann på Vildmosegård. Carsten Rehders var født 1724 i Holsten og døde 1799. Han blev ansat på godset Lindenborg med den opgave at opdyrke Vildmosen. Deres datter Cathrine Elisabeth blev gift med storkøbmand, sildesalter Niels Nielsen Færch i Nibe. Billedet viser fejlagtigt Niels Nielsen Færch, se ovenfor.
1988
Slægtsforskning, et tålmodighedsarbejde.
Aalborg Stiftstidende 19. juli 1990
Hvad Rigsarkivet gemte, om nyopdagede malerier af storkøbmand og sildesalter Niels Nielsen Færch og Cathrine Elisabeth Rehders i Nibe.
