Ole Færch
De fleste bøger og alle artikler kan hentes i pdf-format ved at klikke på billedet af bogens forside.
Demstrup i 1950-erne. Et tidsbillede af hvordan det var at være ung i Demstrup, 8620 Kjellerup i 1950-erne og først i 1960-erne. Om min barndomskammerat Jens Aage Hedegaard Kristensen og vore oplevelser på Demstrup Hedegård, som tilhørte hans far, sognerådsformand I.C. Kristensen og mor Elna. Om Demstrup, forretningerne, håndværkerne, mejeriet, Aage Hansen vognmandsforretning, alt efter hukommelsen, nedskrevet med 60 års afstand.
Herreds-, by- og birkefogeder samt -skrivere i Thy- Salling- og Ommersyssel samt dele af Løver Syssel.
Bogen omfatter Hillerslev, Hundborg, Hassing og Refs Herreder, Thisted Købstad, Mors Nørre og Mors Sønder Herreder, Nykøbing Mors Købstad, Harre, Salling Nørre, Rødding, Hindborg og Fjends Herreder, Skive Købstad, Nørlyng, Sønderlyng og Middelsom Herreder, Viborg Købstad samt Lysgaard og Hids Herreder fra o. år 1400 til herrederne blev nedlagt i 1919.
Bogen giver biografiske oplysninger om embedsmændene og deres familier samt enkelte oplysninger, der belyser embedsudførelsen. 424 sider.
Viborg Kapitels Jordebog 1625. Kannikker og gods før og efter 1625.
Bogen er en kildeudgave af Viborg Kapitels Jordebog 1625 med oplysninger om Viborg Kapitels provster, ærkedegne, kantorer og menige kannikker og deres gods før og efter 1625. I Viborg Domkirke var der fra stiftets dannelse o. 1060 et kapitel af præster og kannikker, som forestod de kirkelige handlinger og administrationen af Kapitlets gods, skænket dertil af velhavende mod et gravsted og messer til evig tid. Kapitlets gods blev i vid udstrækning brugt til aflønning af embedsmænd i centraladministrationen. Kapitlet overlevede Reformationen 1536 og bestod indtil o. 1670, hvor Kronen efter dyre krige solgte ud af Kapitlets gods. 336 sider. Kan bestilles.
Morten Hegelunds Skat 1524. Bogen er en kildeudgave af Morten Heglunds Skat 1524. Hertug Frederik på Gottorp væltede Christian 2. af tronen. Han overtog Christian 2.s gæld på 100.000 gylden, og adlen bevilligede en skat af alle bønder til afbetaling af gælden. Det blev lagt i hænderne på kancellisekretær Morten Jensen Hegelund. Skatten er bevaret for 11 herreder i Viborg Stift, Middelsom, Sønderyng, Nørlyng, Hindsted, Gislum herred, Rinds, Fjends, Hindborg, Rødding og Salling Nørre Herreder. Den giver et enestående billede af ejendomsforholdene, jordejerne og skatten af hver af de ca. 3.000 bønder. 204 sider. Kan bestilles.
Viborg Bys Beskrivelse efter Christen Erichsens
Han var præst i Viborg Sortebrødre Kirke fra 1670 til sin død i 1711. Han indsamlede systematisk oplysninger om specielt embedsmændene og den gejstlige stand, familierelationer mv. ligesom han nedskrev oplysninger på gravsten, epitafier m.v. i kirker og klostre.
Ved Viborgs brand i 1726 gik mængder af byens breve og dokumenter tabte, men Christen Erichsens manuskript overlevede. Det er nu på Kgl. Bibliotek, Additamenta 80, fol. Det er citeret af de store historieforskere, Erik Pontoppidan, Theatrum Daniæ fra 1730, Marmora Danica Selectiora fra 1741 og Den Danske Atlas fra 1768, men få har set det, hvorfor en samlet fremstilling er vigtig, selv mere end 300 år efter at optegnelserne er samlet.
Christiern Nielsen Juels Aarbog 1533-1596
* 1533, +1596, præst i Strandby sogn, Gislum herred, efterlod sig optegnelser over begivenheder i sit liv, i egnen, i Danmark og i Europa. Fødsler og dåb, bryllupper, begravelser, besættelse af præsteembeder, krige, jordskælv, kornpriser m.v.,vigtigte bidrag længe før kirkebøger og folketæl-linger og giver et indblik i, hvordan det var at være præst i 1500tallet.
Den berømte herredsfoged Christen Sørensen Testrup benyttede et uddrag af årbogen i sin Rinds Herreds Krønike. Årbogen kom herefter til Rigsarkivet og blev i 1921 afleveret til Det Kongelige Bibliotek. Christiern Nielsen Juel var sikkert søn af den første protestantiske præst i Vitskøl Kloster, Niels Pedersen. Han gik i latinskole i Aalborg, Vitskøl og Viborg og kom 1554 til Sorø Kloster, hvor han 1556 blev skriver og 1557 præst. 1559 kom han tilbage til Vitskøl Kloster og blev kapellan i Strandby sogn og skolemester ved skolen. I 1564 blev han præst i Strandby Sogn og virkede her til sin død.
Anmeldelse på historieonline. Anmeldelse i Personalhistorisk Tidsskrift.
Nørholm Sogns Historie, et bidrag, elektronisk udgave fortæller bl.a. om:
Altertavlen med korsfæstelsen, biskop Jens Andersen Beldenak, Knud den Hellige og Sankt Dominus, epitafier over Søren Bertelsen Kjærulf på Klitgård og birkefoged Mads Sørensen Wolf, og om kirkens klokker.
Sognets præster, provsterne i Viborg Kapitel, som havde gårdene i Nørholm By som løn, degnene og Nørholm Birk, herunder birkefogeder- og skriverne.
Ejendomsforholdene, hvor Viborg Kapitel var en stor jordejer fra 1216, omkring Reformationen 1536 ejede hele sognet, indtil Kronen i 1573 begyndte at sælge godset til Oksholm og Restrup Godser og omkring 1670 var ude af sognet.
Gården Klitgård, som fra 1440 var udlagt til kannikker ved Viborg Kapitel, indtil Kronen 1677 solgte gården til Oksholm Gods.
Nørholm Sogns Kirkebog 1650-1700 hører til de ældste i Danmark, idet kirkebøger først blev påbudt i 1646 under Christian 4. Da Nørholm Birks tingbøger først starter 1675, er kirkebogen en betydningsfuld kilde til sognets historie.
Kirkebogen 1650-1700 er specielt interessant fordi der kun var ét bysamfund i sognet med stor afstand til nabobyerne Nibe, Sønderholm og Aalborg. Familierne var derfor ofte indgifte i hinanden.
Kirkebogen fortsætter historie i de mange hundrede år, hvor sogn, birketing og kirke ejedes af Viborg Kapitel.
Man træffer i kirkebogen de kendte bonde-, birkefoged- og skriverfamilier Pugh, Kjærulf, Kras, Wingård, Kuri og Wolf, sognets præster og degne, samt bønder, husmænd, fiskere og håndværkere
Nørholm Sogns Kirkebog 1701-1729 udgør sammen med kirkebogen 1650-1700 en meget vigtig kilde til sognets historie, og sammen med det arbejde, som Niels Østergaard i Sønderholm i sin tid udførte mht. gårdene i Nørholm vil det være muligt at knytte mange tråde langt tilbage i tiden.
Man træffer også i denne kirkebog de kendte bondefamilier Pugh, Kjærulf, Kras, Wingaard Kuri og Wolf og deres efterkommere samt sognets præster og degne, men naturligvis også bønder, husmænd, fiskere og håndværkere. Ind imellem ser man også soldater, ryttere, og deres officerer, som lå i kvarter i Nørholm sammen med deres kvinder.
Nørholm Birks Tingbog 1670-1685
Viborg Kapitel fik 1440 ret til at oprette et birketing omfattende kapitlets gods i Nørholm, Sønderholm, Svenstrup, Øster Hornum, Vokslev og Rørbæk Sogne. Birket bestod indtil 1687, hvor birket blev indlemmet i Hornum-Fleskum Herreder. Birketinget holdtes under åben himmel om lørdagen ved Nørholm Kirke. Her mødtes birkefoged, skriveren, otte tinghørere samt de, der havde sager. Kongen påbød 1551 ved Den Dronningborgske Reces, at der skulle føres tingbøger. Nørholm Birks tingbøger er bevaret 1670-1685. Da var Viborg Kapitels gods solgt til adelige godsejere, og sagerne på tinget, drejer sig ofte om betaling af landgilde, syn af fæstegårde, vold, lejermål, strid om fiskepladser, arveskifter og enkelte skøder.
Gårdene i Nørholm, 1440-1840, et studie i ejer- og fæsteforhold
Viborg Kapitel ejede fra 1440 en stor del af gårdene i sognet, udlagt til provsten i Nørholm Provsti og til præsterne i Hornum Præbende. Ved Reformationen konfiskerede Kronen kapitlets ejendomme, men udlagde det til provstiet og præbendets underhold. Dette varede til 1662 og 1665, hvor Kronen foretog større udsalg af Kapitlets gårde til adelige godsejere. 1672 var Kapitlet ude af Nørholm. Gårdene blev gjort lige i hartkorn o. 1780 og udskiftet o. år 1805. Gårdene lå da på nær tre under godset Restrup. Omkring år 1840 begyndte fæsterne at købe deres fæstegårde..
Studiet beskriver fæsternes forhold, deres gårde, hartkornsstørrelser, fæsteafgifter, familierelationer, gårdoverdragelser, pantsættelser, gårddelinger, priser på gårde, skatter m.v.
Kilder til Nørholm Sogns Historie 1216-1840 er delvist baseret på uddrag, som lokalhistorikeren Niels Østergård i Sønderholm tog af specielt jordebøgerne og fæsteprotokollerne fra Restrup gods. De findes på Lokalhistorisk Arkiv i Sønderholm. Herudover er anvendt Jens Langdals uddrag af matriklen 1688, Militære regnskaber, Sigvart Brockenhuus’ skat til jul 1660 samt folke- og konsumptions-skatterne i Aalborghus Amts regnskaber.
Farstrup og Axelsons Dagbøger af Ignatius Becher,1813, genudgives i moderne skrift og med register. Bestilles ved mail ole.ferch@stofanet.dk
Dagbøgerne rummer et væld af værdifulde oplysninger om tildragelser og personer i Danmark og i Europa, men specielt i egnene omkring de sogne hvor de to præster virkede, Vesterbølle og Rinds herred, dvs. Himmerland, fra o. 1681-1715.
Diplomatarium Hornumense, 2. udg. 2019. Det er en revideret udgave af 2004-udgaven, se nedenfor, med tilføjelse af et par hundrede sider med nye dokumenter og breve, som jeg har opdaget, forbedrede segltegninger samt rettelse af diverse fejl og misforståelser. Er desværre udsolgt. En pdf-udgave kan hentes ved at klikke på billedet.
Tillæg
Anmeldelse i Historie-online.dk, den 8. juni 2020
Beregning af kornmål og andre mål i Hald lens regnskab 1541-46.
Bogen knytter sig til Hald lens regnskab 1541-46, som jeg udgav i 2016 og indeholder en renskrift af en del af de håndskrevne beregninger af kornmål m.v., udført som grundlag for afsnitett ”Regnskabets mønt og mål”.
Beregningerne gennemføres for at finde ud af hvordan enhederne forholder sig til hinanden, f.eks. antal pund smør på en tønde, hvor mange skæpper på en tønde korn, hvor stor en læst var i de forskellige områder osv
Færchslægterne i Danmark 2. udgave 2019, 560 sider er en revision og ajurføring af udgaven fra 1998 om alle med Færch/Færk-navn og med aner hertil, om navnet som person- og stednavn i Danmark og Tyskland, adels-slægten Færke samt efterslægtstavler for 14 slægter, bl.a. slægten Færch fra Færke i Gelstrup, Vokslev sogn, hvis først kendte er Søren Nielsen i Færke og Anne Michelsdatter, fødte sidst i 1500-tallet. Fra denne slægt er bl.a. de kendte erhvervsfolk Lone Færch, Færch-Holding, Haldor Topsøe, Haldor Topsøe A/S og Jørgen Mads Clausen, Danfoss. Desuden slægter fra Taarup, Fur, Sæby, m.v., som alle under en eller anden form har relationer til slægten fra Færke. Kan bestilles ved at sende email til ole.ferch@stofanet.dk
Hald Slot 1528-1670 beskriver bispeborgen Hald, der nu er en ruin på borgøen i Hald Sø. Udgangspunkt er en række synsforretninger fra 1541-1652, regnskabs-oplysninger om bygningsforandringer og reparationer, samt viden fra arkæologiske udgravninger m.v., Ud herfra søges dannet et billede af hvordan slottet har udviklet sig fra borgen blev bygget af biskop Jørgen Fris 1528, til den blev nedrevet af herremanden Gregers Daa ca. 1703-12
Himmerlands bomærker. Udgivet af Slægtens Forlag og Heraldisk Selskab. ISBN: 978-87-90331-49-8. Retsgyldigheden af skøder, tingsvidner, breve og andre dokumenter blev fra middelalderen og nogle hundrede år frem i tiden bevidnet ved besegling. Et segl under et dokument det samme som en underskrift, og besegling var et vigtigt emne i retssystemet. Bogen indeholder aftegning af 552 bomærker på segl fra Himmerland - fra Limfjorden til Mariager Fjord, fra Kattegat til Løgstør, 10 herreder, herunder de større byer som Aalborg, Hobro, Nibe, Løgstør og Aars, anvendt af bønder, herreds-, by- og birkefogeder, skrivere, præster, købmænd, håndværkere m.fl. fra ca. 1450 til ca. 1700 samt bomærker på epitafier, prædike-stole, gravsten, indbo m.v. Bogen indeholder endvidere aftegning af en del seglstamper på Nationalmuseet og Aalborg Historiske Museum. Det er i bl.a seglstamper, som områdets detektorfolk har fundet.ndlevere
Færch og Olesen Slægtsbog. Anetavle for Johanne Færch og Hans Peter Olesens efterkommere. Bogen er på 218 sider og forsynet med en del billeder samt register. Udgivet i 2014 på eget forlag. ISBN 978-87-986657-9-3. Fars var født i Byrsted på et lille husmandssted. Om hans barndom her kan der læses i artiklen "Erindringer fra et husmandssted" på næste side med artikler./" Hans farfar Niels Olesen var smed i Byrsted, men var født i Højen Sogn ved Vejle. Fars mor var fra Rold. Mor var født i Simested i Vokslev Sogn og hendes aner på Færch-siden kan ses i Færch-slægterne i Danmark, se nedenfor
Vokslev Sogns Kirkebog 1765-1813.
Bogen er en afskrift side for side af den del af den fælles kirkebog for Nibe og Vokslev sogne, som omhandler Vokslev Sogn. Bogen er på 215 sider og indeholder ud over teksten også et register over alle personer der er nævnt nogetsteds i kirkebogen. Bogens udgivelse er bekostet af Vokslev Sparekasses Fond og Nibe-Vokslev Sogens menighedsråd.
Linket på billedet til højre viser den rettede udgave.
Aalborghus lens jordebog 1562.
ISBN 978-87-7526-221-2. 472 sider. Udgivet af Landbohistorisk Selskab.
Det er en kildeudgave af lenets jordebog på 384 sider, afskrevet side for side svarende til originalen. Lenet var et af kronens vigtigste, og med dette ene len begyndte Valdemar Atterdag at erhverve det pantsatte land tilbage fra de holstenske grever. I 1562 omfattede lenet 10 herreder i Himmerland og Vendsyssel, ialt ca. 1330 gårde. Bogen indeholder en beskrivelse af jordebogen og analyser af bøndernes landgilde af korn, smør, penge m.v. Et afsnit afslører bl.a. selvejernes straf for at støtte Skipper Clement i Grevens Fejde i 1534.
Vokslev Sogns Historie.
ISBN 978-87-986657-8-6. 452 sider. Udgivet 2010 af Nibe Museum og Vokslev Samråd.
Bogen er en traditionel sognehistorie med omtale af bl.a. topografi, skolevæsen, kirke, præster og degne, foreninger herunder Vokslev Forsamlingshus, erhvervsmæssige forhold, herunder sognets vandmøller og Vokslev Kalkværk, sagn fra sognet, omtale af sognets 11 byer, kendte og ukendte fra sognet, bl.a. Aage V. Jensen, manden bag fondene.
Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente 1525.
Udgivet 2014 af Landbohistorisk Selskab. ISBN 978-87-7526-223-6. 424 sider. Kildeudgave af Frederik I’s kanslers register over gods, som ikke lå til de allerstørste slotslen, udarbejdet på grundlag af indsendte jordebøger i alt ca. 3.000 gårde, såvel selvejere som kronens fæstegårde, med angivelse gårdenes afgifter m.v. Registeret er en enestående kilde til personalhistorie, lokalhistorie, landbrugshistorie m.v. Det omfatter gods i ca. ¼ af landets herreder spredt over hele Danmark incl. Skåne, som bl.a. gør det muligt at sammenligne afgiftssammesætningerne i forskellige egne af landet. Det er en ordret afskrift af registerets 390 sider. Hertil oplysninger om de enkelte len og redegørelse for afgiftstyper. Der er såvel person- som stedregister.
Hasseris Å.
ISBN 978-87-991063-3-2. 52 sider. Udgivet 2008 af Hasserisstuerne.
Bogen er en kulturhistorisk vandring langs åen fra udspring i præstegårds-haven i Ø. Hornum til udløb i Limfjorden vest for Aalborg. Særlig vægt er lagt på åens møller. Tostrup Mølle blev skyllet bort i 1600-tallet. Restrup Mølle ligger ved Gl. Nibevej og får vand fra et stykke af åen som o.1783, for at skabe faldhøjde, ved et imponerende ingeniørarbejde blev lagt op på ådalens side fra Tostrup til mølledammen, der nu er put-and-take. Hestvad Mølle lå ca. ved Konsulens Bro og blev skyllet bort o. 1651. Et afsnit beskriver en stor forsvarssø, som sikkert efter Klementsfejden 1534 blev anlagt ved herregården Restrup bl.a. ved hjælp af en 400 meter lang fredet dæmning, som endnu ses ved Restrup Engvej. I tillægget bringes nærmere oplysninger om Jørgen Justesen, som lod Konsulens Bro opføre.
Klæstruplund i Vokslev sogn.
ISBN 87-986657-7-9. 56 sider. Udgivet 2007.
Bogen beskriver ejerforholdene det lille ejerlav i Klæstruplund umiddelbart vest for Nibe fra 1366 til 2007. Klæstruplund var oprindeligt én gård, der ejedes af adelsslægten Panter, 1401 ejede kronen ved dronning Margrethe gården, der senere blev delt i 3 gårde, som 1662 ejedes af Lundbæk.
Herredsfogeder og skrivere ved Hornum herredsting, Nibe og Nørholm birketing samt Hornum-Fleskum herredsting. Udgivet 2006.
ISBN 87-986657-6-8. 96 sider.
Diplomatarium Hornumense, tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herred, Nibe og Nørholm birk 1216-1636. Bind 1 og 2.
ISBN 87-986657-3-1, papirudgave
ISBN 87-986657-5-8 CD-ROM udgave.
1056 sider. Udgivet 2004.
I 2013 udgaven, som kan downloades er div.fejldateringer af dokumenter rettet. Denne udgave er ikke udgivet med ISBN-nummer
En ny udgave fra 2020 er omtalt ovenfor.
Register til K. Gjerdings bog, Hellum Herreds Beskrivelse og Historie, 1890.
ISBN 87-986657-2-3. 34 sider. Udgivet 2000 og elektronisk 2023
Hellum herreds historie er uløseligt forbundet til Klaus Gjerdings unikke bog. Han døde i 1880, 29 år gammel. Det efterladte manu-skript indeholdt desværre kun Gjerding, Blenstrup, Skørping, Fræer og Brøndum sogn og blev udgivet i 1890-92 af D.H.Wulff for Selskabet for Jysk Historie og Topografi, men uden et register. Med registeret er bogen mere tilgængelig.
Haakon Svensson, en svensk indvandrer i Danmark.
ISBN 87-986657-1-5, 80 sider. Udgivet 1999 og elektronisk 2023
En efterslægtstavle for Haakon Svenson, født 1845 i Gammaltorp i Blekinge, der i 1867 som smed udvandrede til Danmark og fik arbejde ved anlæggelsen af jernbanen ved Skanderborg. 1874 blev han formand ved DSB ved kolonne 60 ved Vrå på strækningen Nørresundby-Frederikshavn. Gift 1872 i V. Brønderslev med Sidsel Johanne Christensen. De boede i et banehus i Borup nord for Vrå.
Færch-slægterne i Danmark.
ISBN 87-986657-0-7, 550 sider.Udgivet 1998.
14 slægter med navnet Færch, Ferk, Færk. Jens Færke, foged på Søborg Slot 1354. Søren Nielsen og Anne Michelsdatter i Færke i Gjelstrup i Vokslev sogn ved Nibe, hvis efterkommere bl.a. tæller sildesalter Niels Nielsen Færch i Nibe og Rasmus Færch, der grundlagde tobaksfabrikkerne i Holstebro.Søren Nielsen i Tårup i Vokslev, der giftede sig med enken efter Niels Jensen Færch. Færk slægten fra Fur, der tjente Niels Andersen Færch, der ejede en del af Fur. 10 andre mindre slægter. (kan ikke downloades)
Byggeri og ny teknologi på sygehuse.
ISBN 87-7359-821-6. Udgivet 1996 af Arbejdsmiljøfondet.
Bidrag til bogen, som handler om inddragelse af arbejdsmiljø i.f.m. planlægning og projektering af nyt byggeri samt ny teknologi på sygehuse.
Bogen er nu forældet, men inddragelse af arbejdsmiljø i planlægning og projektering har siden udgivelsen i 1996 fået en stadig mere fremtrædende plads. (kan ikke downloades)
Dagmar Larsen - Nibes ukendte forfatterinde.
Privattryk, 40 sider. Udgivet 1994. Bogen er en biografi over Dagmar Larsen (1867-1922), som skrev f bogen Kulturbilleder og Typer fra Nibes Glansperiode i Slutningen af det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede". Den udkom i 1926 og nok er den fineste beskrivelse af Nibes historie i den periode, hvor sildefiskeriet blomstrede. Bogen omhandler specielt købmands- og sildesalterfamilierne Søren Nielsen, som var Dagmar Larsens egen slægt, samt slægten Kold og slægten Færch.
