Hald Slot

Karaktermordet på biskop Jørgen Friis

 

Artikel bragt i Viborg Folkeblad 1. august 2018

 

Jørgen Friis blev biskop i Viborg kun 28 år gammel. I forbindelse med Reformationen 1536 blev han fængslet, frataget sit embede som biskop og kronen konfiskerede samtidigt det store stiftsgods på mere end 700 gårde og en halv snes hovedgårde, som han havde havde administreret. Han har fået det sortest tænkelige eftermæle, utaknemmelig, uærlig, lavsindet, upålidelig, madglad, kvindekær m.v., sat af A. Heise, rektor ved Viborg Katedralskole. Artiklen viser, at eftermælet er helt forfejlet, og at Jørgen Friis tværtimod var en dygtig og ordentlig person, der blot var uheldig at være repræsentant for den forhadte katolske kirke, da den protestantiske tro skylledeind over Danmark og kom til Viborg omkring 1526.

 

Halds ladegårde

 

Artikel bragt i Viborg Folkeblad 21. juli 2018

 

Artiklen viser, at der har været 2 ladegårde på Hald. Den ældste lå på nordspidsen af borgøen fra før biskop Jørgen Friis omkring 1528 ombyggede Hald fra foged- og avlsgård til en borg. Den omfattede kornhuset Randershus og Stalden ved Randershus, hvis fundamenter jeg lokaliserede i efteråret 2016, de første bygninger fundet på Hald i mere end 100 år. Den gamle ladegård omfattede sikkert flere bygninger, som endnu ikke er lokaliseret. Den yngre ladegård blev bygget omkring 1545 da Hald len begyndte at få tilført større kornmængder, bl.a. som følg af landgildeforhøjelser, som bønderne blev pålagt som straf for at have deltaget i Clementsfejden. Den yngre ladegår blev bygget ovenfor voldstedet Gammel Hald og her byggede Gregers Daa 1703-12 ny hovedbygning på Hald i forbindelse med at han nedrev Hald Slot.

 

 

Biskop Jørgen Friis byggede ikke tårnet på Hald.

 

Artikel bragt i Viborg Folkeblad 7. juni 2018.

 

Biskop Jørgen Friis angives hyppigt som bygherre på bispeborgen

Hald, men han ombyggede "blot" den eksisterende borg, der

indeholdt tårnet fra Niels Bugges tid.

 

Biskop Jørgen Friis byggede heller ikke borgen Spøttrup, hvilket

historikeren Mikael Venge for nylig har påvist i sin bog

Bispeborgen Spøttrup.

 

Dagliglivet på Hald 1541-46.

 

Foredrag med Power-point-præsentation, afholdt på Rigsarkivet i Viborg (Landsarkivet) 12. april 2018 i regi Folkeuniversitetet. Foredraget havde udgangspunkt i Hald lens regnskab 1541-46 og senere studier af Halds byningshistorie fra 1528-1670. Billedet er fra den berømte rigsråd Jacob Ulfelds jordebog 1588. Man må forestille sig, at pløjningen på Halds jorder op mod Herningvejen er foregået på nogenlunde samme måde, dog med stude. Klædedragten har sikkert også været noget i retningen af billedet.

 

Dagliglivet på Hald 1541-46

 

Artikel om dagliglivet på Hald 1541-46 med udgangspunkt i Hald lens regnskab 1541-46. Artiklen er skrevet på opfordring af den desværre nu afdøde historiker dr. phil Ole Degn med henblik på offentliggørelse i Fra Viborgegnen, men nåede ikke at komme med her mens han endnu var redaktør. Regnskabet er umiddelbart kedeligt, men det er med det som det er med livets skønhed: Du kan se den, når solen glimter i en regndråbe på et rodenblad - hvis du kan få øje på den - altså skønheden. Regnskabet indeholder et væld af oplysninger, som får dagligdagen på slottet til at træde lyslevende frem. Billedet viser ølbrygning efter Olaus Magnus.

 

Revideret 11. september 2018